Vi søger nye empatiske og kommunikationsstærke kollegaer. Kunne det være dig?
Vi leder efter en dygtig, salgsorienteret kommunikatør til at bidrage med vækst af vores B2B telemarketing-afdeling.
Via dialog og samarbejde med potentielle nye kunder hjælper du med at etablere GenieWords, som den mest værdifulde partner på det danske marked indenfor online markedsføring for små virksomheder.
GenieWords er en tech-virksomhed i kraftig vækst. Vi holder til på Frederikskaj i København, hvor vi har arbejdet og haft det sjovt de sidste 4 år.
Vi er en ambitiøs virksomhed med et motiveret team på 14 unge kollegaer. Gennem vores outbound-kanal hjælper vi hundredvis af nye og glade kunder hvert eneste år.
Jobbet som outbound-sælger er ikke typisk telemarketing, som du kender det med kold canvas. Vi rådgiver mange mindre virksomheder hver eneste dag i, hvordan de kan vækste deres forretning gennem online markedsføring. Du kommer til at tale med iværksættere og mindre virksomhedsejere, som er imødekommende, når vi ringer.
Vores hverdag er travl, sjov… og til tider hektisk!
Vi tilbyder:
Vores forventninger til dig:
Det er et plus (men ikke et krav) hvis du:
Stilling: Fuldtid
Løn: Fast løn
Arbejdstid: Kl. 8:30-16:30
Ansættelse: Hurtigst muligt
Send dit CV og en motiveret ansøgning til vores CCO Christian Kornum. Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 3177 0341.
]]>Vi søger nye empatiske og kommunikationsstærke kollegaer, der mestrer både det danske og svenske sprog. Kunne det være dig?
Vi leder efter en dygtig, salgsorienteret kommunikatør til at bidrage med vækst af vores B2B telemarketing-afdeling. Vi har siden 2017 solgt vores løsning på det danske marked, og vil nu entrere på det svenske marked.
Via dialog og samarbejde med potentielle nye kunder hjælper du med at etablere GenieWords, som den mest værdifulde partner på det danske og svenske marked indenfor online markedsføring for små virksomheder.
GenieWords er en tech-virksomhed i blomstrende vækst. Vi holder til på Frederikskaj i København, hvor vi har arbejdet og haft det sjovt de sidste 4 år.
Vi er en ambitiøs virksomhed med et motiveret team på 11 unge kollegaer. Gennem vores outbound-kanal hjælper vi hundredvis af nye og glade kunder hvert eneste år.
Jobbet som outbound-sælger er ikke typisk telemarketing, som du kender det med kold canvas. Vi rådgiver mange mindre virksomheder hver eneste dag i, hvordan de kan vækste deres forretning gennem online markedsføring. Du kommer til at tale med iværksættere og mindre virksomhedsejere, som er imødekommende, når vi ringer.
Vores hverdag er travl, sjov… og til tider hektisk!
Vi tilbyder:
Vores forventninger til dig:
Det er et plus, hvis du har brancheerfaring – men det er ikke et krav.
Stilling: Fuldtid
Løn: Fast løn
Arbejdstid: (Fleksible arbejdstider) Kl. 8:30-16:30
Ansættelse: August/september 2021
Send dit CV og en motiveret ansøgning til vores CCO Christian Kornum. Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 3177 0341.
]]>Vi leder efter en skarp profil inden for salg til at indtage rollen som vores Chief Commercial Officer – er det dig? Dit ansvar er virksomhedens toplinje og din opgave er at udvikle vores salgsindsats, der skal sikre forretningen skalerbar vækst på tværs af kanaler.
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online synlighed målrettet små virksomheder.
Du vil blive en del af vores unge og ambitiøse team, der siden 2017 har været på en fantastisk rejse. Med en årlig omsætning over 6 millioner samt over 500 kunder er vi klar til at skrive næste kapitel i GenieWords’ historie. Vores eksisterende team er i stand til at nå nye højder, men vi mangler den sidste profil til at nå endnu højere. Derfor leder vi efter en Chief Commercial Officer.
Så; er du typen der er god til at lægge en strategi, men først trives, når strategien eksekveres og leverer resultater? Så passer du ind hos os.
GenieWords er det oplagte sted at arbejde, hvis du drømmer om selv at være iværksætter, men ønsker at skippe den hårde opstart. Du kommer direkte ind i en startup, hvor skalering præger alle overskrifter.
Vores situation:
Du får en nøglerolle i salg, hvor du skal:
Vi forventer at du:
GenieWords er en Software and Service virksomhed, der laver online annoncering for små virksomheder. Vi er positioneret i et unikt sweet spot, hvor vi servicerer små virksomheder – Virksomheder der kæmper en hård kamp i en verden, hvor digital forståelse og kompetencer er nøglen til en blomstrende forretning. Professionel hjælp hos traditionelle webbureauer er for dyr, mens DIY-platforme som AdWords Express er for kompliceret og tidskrævende for vores målgruppe.
Vi har siden 2017 udviklet vores egen platform til at automatisere alle processer. Dette giver os mulighed for at håndtere tusinder af små virksomheder med få menneskelige ressourcer, uden at gå på kompromis med den personlige betjening.
Vores styrke er, at vores service, platform og prismodel er bygget til små virksomheder. Teamet bag GenieWords har et indgående kendskab til målgruppen, eftersom vi siden 2010 har trænet små virksomheder i digitale kompetencer gennem projekter som IVÆKST, Google Succes Online og Dansk Iværksætter Forening.
Vi er et ungt team på 9 fuldtidsansatte, 2 praktikanter samt 5 eksterne.
Adresse: Frederikskaj 4, 2450 København SV
Vi håber at have fanget din interesse. Hvis ikke: So sorry – du kommer til at se på vores retargeting-annoncer de næste 45 dage 
Send dit CV og en motiveret ansøgning til CEO/CMO Louise M Ø Nielsen.
Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 2184 4424.
Særligt det med julegaverne skal vi lige tale om: For det er her, du som forbruger kan gøre en enorm forskel.
Vores små danske detailvirksomheder kæmper deres livs kamp under pandemien. Salget i de fysiske butikker er faldet voldsomt for langt størstedelen af vores virksomheder. De er tvunget til at skære ned på de faste omkostninger og omstille sig digitalt, for at holde konkursen for døren.
Den gode nyhed er, at det er lykkedes for de virksomhedsejere, der ser muligheder i den digitale omstilling og skaber en online forretning. Danske butikker bygger webshops som aldrig før, fordi de har en stærk vilje til at overleve – og det er her du kommer ind i billedet.
Dine julegaveindkøb skal selvfølgelig ske på nettet. Alle dine julegaveindkøb. Husk at vælge hjemmelevering. Det har særligt to fordele: 1) Chancen for at du sidder rask til bords juleaften med dine nærmeste øges markant, 2) udsigten til at vi ikke skal leve med regeringens restriktioner langt ind i det nye år.
Inden du styrter på nettet for at købe dine julegaver på fx. Zalando og Amazon, så tænk over det her: Vil du sende dine penge til udlandet til virksomheder i skattely, eller vil du støtte de danske erhvervsdrivende, der betaler skat i Danmark, har danske ansatte og som bidrager til det samfund du lever i?
Hvor du vælger at lægge dine penge gør en forskel.
Hvis du køber dine julegaver senest d. 18. december, så er svaret ja. Men du må indstille dig på, at der er risiko for, at gaverne ikke kommer til at ligge under træet.
Men ved du hvad? Jeg tror din mor/søster/moster forstår, at du har shoppet trygt på nettet, for at kunne være sammen med dem juleaften.
For lige at lette stemningen, når I sidder med krøllet gavepapir over hele gulvet, så har jeg lavet et til-og-fra-kort til dig. Det er et kort du kan give, såfremt uheldet med forsinket levering skulle ramme dig.
Her kommer det:

Jeg har gjort en print-venlig version klar til dig. Download kortet her.
Forét: Tidsløst dansk tøjdesign
FindersKeepers: Platform for upcoming dansk design – møbler, tøj
Pandasia: Asiatisk supermarked
Beskytter: Beskyttelsesglas til iPhones
Planet Nusa ApS: Bæredygtigt sportstøj til kvinder
Montverde: BioNatura sandaler (så er du rejseklar, når du har fået et skud vaccine)
Organic Basics: Dansk bæredygtigt undertøj
Vera Mexicana: Mexikanske specialiteter
Mitomito: Farverigt interiør- og livsstilsbrand
Susanne Schjerning Studio: Design til hjemmet
Rudolph Care: Svanemærket hudpleje
Shaping New Tomorrow: Herretøj med frihed til at bevæge dig
Organic Spirits: Økologisk spiritus
Noru: Hverdagsluksus – kaffe, te, chokolade, køkkenudstyr m.m
Geppel’s Legetøj: Legetøj til børn
Held og lykke med julegaveindkøbene.
Jeg ønsker dig en tryg og god jul.
]]>Vi leder efter en kommunikationsstærk og kreativ profil til at arbejde med GenieWords’ egen kommunikation og online markedsføring på tværs af alle kanaler.
Hvis du er ambitiøs og har mod på at finde på nye skæve, sjove og interessante måder at kommunikere viden omkring online markedsføring på, så er denne stilling noget for dig. Du bliver en del af et lille marketing-team, som arbejder med en bred palette af online kanaler. Vores tone of voice blander det professionelle, uformelle og legende i én stor pærevælling, når vi skal kommunikere vores viden om online markedsføring til vores målgruppe.
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online synlighed målrettet små virksomheder.
Dine arbejdsopgaver som Marketing & Growth Trainee hos GenieWords
Rollen som Marketing & Growth Trainee er ny i GenieWords, hvilket betyder, at du er med til at definere dine egne opgaver. Under dit forløb vil du supportere mig, Louise M Ø Nielsen. I udgangspunktet vil dine opgaver være følgende:
Det vi leder efter i en Marketing & Growth Trainee
Vi forventer, at
Det vil være et plus, at
Om GenieWords
GenieWords er en software- og servicevirksomhed, der laver online annoncering. Vi er positioneret i et unikt sweet spot, hvor vi servicerer små virksomheder – Virksomheder der kæmper en hård kamp i en verden, hvor digital forståelse og kompetencer er nøglen til en blomstrende forretning. Professionel hjælp hos traditionelle webbureauer er for dyr, mens DIY-platforme som AdWords Express er for kompliceret og tidskrævende for vores målgruppe.
Vi har siden 2017 udviklet vores egen platform til at automatisere alle processer. Dette giver os mulighed for at håndtere tusinder af små virksomheder med få menneskelige ressourcer, uden at gå på kompromis med den personlige betjening.
Vores styrke er, at vores service, platform og prismodel er bygget til små virksomheder. Teamet bag GenieWords har et indgående kendskab til målgruppen, eftersom vi siden 2010 har trænet små virksomheder i digitale kompetencer gennem projekter som IVÆKST, Google Succes Online og Dansk Iværksætter Forening.
Vi er et ungt team på 9 fuldtidsansatte samt (mindst) 5 eksterne.
Stilling: Praktik med udsigt til en fuldtidsstilling
Løn: Ulønnet praktik herefter fast løn
Arbejdstid: Fleksibelt ift. tidsrum og kontor/hjemmekontor
Ansættelse: November/december
Adresse: Frederikskaj 4, 2450 København SV
Vi håber at have fanget din interesse. Hvis ikke: So sorry – du kommer til at glo på vores retargeting-annoncer de næste 45 dage 
Send dit CV og en motiveret ansøgning til CEO/CMO Louise M Ø Nielsen.
Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 2184 4424.
Vi leder efter en skarp profil indenfor telemarketing med B2B-salgserfaring. Er det dig?
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online markedsføring for små virksomheder.
GenieWords er en tech-virksomhed i kraftig vækst. Vi holder til på Frederikskaj i København. Siden 2017 har vi beskæftiget os med salg af online services til mindre danske virksomheder.
Vi er en ung virksomhed med et stærkt team på 11 kollegaer. Gennem vores outbound-kanal erhverver vi hundredvis af nye og glade kunder hvert eneste år.
Derfor søger vi en ny ambitiøs kollega til teamet.
Jobbet som outbound-sælger er ikke typisk telemarketing, som du kender det med kold canvas. Vi rådgiver mange mindre virksomheder hver eneste dag i, hvordan de kan vækste deres forretning gennem online markedsføring. Du kommer til at tale med iværksættere og mindre virksomhedsejere, som er imødekommende, når vi ringer.
Du skal trives i en travl hverdag uden at gå på kompromis med kvalitet og serviceniveau.
Vores forventninger til dig:
Har du brancheerfaring er det en fordel men ikke et krav. Erfaring med telefonsalg indenfor B2B er til gengæld et must.
Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, og du vil løbende blive uddannet indenfor vores løsninger.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, et godt arbejdsmiljø, en sjov hverdag og løbende coaching.
Stilling: Fuldtid
Løn: Fast løn
Arbejdstid: Kl. 9-17
Ansættelse: September 2020
Send dit CV og en motiveret ansøgning til vores salgschef Lykke Nielsen. Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 3133 4929.
]]>Vi leder efter en skarp profil indenfor online marketing til at indtage rollen som vores Growth Manager. Din opgave består i at forbedre vores Growth Engine, der skal sikre forretningen skalerbar vækst på tværs af markeder og kanaler.
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online synlighed målrettet små virksomheder.
Hvorfor ønsker vi at ansætte en Growth Manager?
Vores situation:
Vores mål:
Vi ønsker at skabe en skalerbar Growth Engine, som kort fortalt handler om, at automatisere vores customer journey. I din rolle som Growth Manager kommer du primært til at optimere rejsen fra conversion til acquisition. Indtil nu har vi ikke arbejdet systematisk med vores data, og vi har heller ikke eksperimenteret nok. Med andre ord ligger der et kæmpe uudnyttet potentiale, som bliver din legeplads.
Dine arbejdsopgaver som Growth Manager hos GenieWords
Rollen som Growth Manager er ny i GenieWords, hvilket betyder, at du er med til at definere dine egne opgaver. I udgangspunktet bliver din rolle, at:
Det vi leder efter i en Growth Manager
Vi forventer, at
Om GenieWords
GenieWords er en software- og servicevirksomhed, der laver online annoncering. Vi er positioneret i et unikt sweet spot, hvor vi servicerer små virksomheder – Virksomheder der kæmper en hård kamp i en verden, hvor digital forståelse og kompetencer er nøglen til en blomstrende forretning. Professionel hjælp hos traditionelle webbureauer er for dyr, mens DIY-platforme som AdWords Express er for kompliceret og tidskrævende for vores målgruppe.
Vi har siden 2017 udviklet vores egen platform til at automatisere alle processer. Dette giver os mulighed for at håndtere tusinder af små virksomheder med få menneskelige ressourcer, uden at gå på kompromis med den personlige betjening.
Vores styrke er, at vores service, platform og prismodel er bygget til små virksomheder. Teamet bag GenieWords har et indgående kendskab til målgruppen, eftersom vi siden 2010 har trænet små virksomheder i digitale kompetencer gennem projekter som IVÆKST, Google Succes Online og Dansk Iværksætter Forening.
Vi er et ungt team på 8 fuldtidsansatte samt 5 eksterne.
Stilling: Fuldtid
Løn: Fast løn med mulighed for bonus og/eller optioner
Arbejdstid: Fleksibelt ift. tidsrum og kontor/hjemmekontor
Ansættelse: August/september 2020
Adresse: Frederikskaj 4, 2450 København SV
Vi håber at have fanget din interesse. Hvis ikke: So sorry – du kommer til at glo på vores retargeting-annoncer de næste 45 dage 
Send dit CV og en motiveret ansøgning til CEO/CMO Louise M Ø Nielsen. Mail: [email protected]. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 2184 4424.
]]>
Allerede fra næste uge åbner Google op for, at Google Shopping indeholder gratis resultater. Ja, den er god nok. Du kommer til også at kunne få gratis eksponering af dine produkter i Google Shopping, ligesom du allerede kender det fra organiske søgeresultater.
Da mange virksomheder allerede har en masse produkter, som ikke købes i fysiske butikker i øjeblikket pga. Coronakrisen, åbner Google op for nye muligheder i Google Shopping. Det betyder, at resultaterne i Google Shopping fremover vil blive en blanding af betalte annoncer, som det er nu, og gratis eksponeringer – Faktisk præcis sådan som Google Shopping startede i sin tid.
Hvis du allerede annoncerer og bruger annoncekroner på Google Shopping, kan du begynde at forberede dig nu. Gratis Google Shopping lyder jo ikke så tosset, så her er mine anbefalinger til, hvordan du bedst forbereder dig:
Google bruger en mange forskellige informationer til at kunne indeksere dine produkter. Jo mere information du kan give Google om dine produkter, jo bedre vilkår har Google, for at hjælpe dig. Du giver Google disse informationer via dit feed, som indeholder produktdata.
Et af de felter jeg oftest ser at annoncører mangler at udfylde er GTIN-numre (Global Trade Item Numbers) og korrekte produktkategorier. Hvis du vil vise dine produkter til de rette personer, på det rette tidspunkt, er det vigtigt at du har styr på det.
Inde i dit Google Merchant Center kan du aktivere Googles platforme. På nuværende tidspunkt er det som nævnt kun tilgængeligt i andre lande – og altså ikke i Danmark. Men hvis du udfylder alle felterne derinde, så er du klar når det kommer til Danmark.
Du finder og aktiverer det inde i dit Google Merchant Center – her skal du føre musen ud i venstre side og trykke på følgende:
1. “Growth” / “Vækst”
2. “Manage programs” / “Administrer programmer”
3. “GET STARTED” ud for Surfaces across Google” / “Googles platforme”.

Du har allerede titler og beskrivelser på dine produkter i din webshop. Men er det virkelig de mest optimale titler og beskrivelser?
Lad os tage et eksempel: Hvis du sælger unikke hjemmelavede smykker eller malerier, har du måske produkttitler i retning af “Green Leaves”. Titler og beskrivelser hjælper Google med at indeksere dine produkter. Men hvis Google ikke kan tyde hvad din webshop sælger, hvordan skal Google så vide om “Green Leaves” er et maleri, et smykke eller noget helt tredje?
Mange webshopejere har brugt en massse energi på at skrive gode beskrivelser til deres produkter – det er godt! Men produktbeskrivelsen er ikke nødvendigvis inkluderet i deres feed, som Google bruger til annonceringen. Jeg vil anbefale at du tjekker op på, om du har inkluderet beskrivelsen i dit feed. Beskrivelsen kommer nemlig frem i Google Shopping-fanen, når dine produkter vises på Google – derfor er det rigtig vigtigt, at dine produktbeskrivelser er inkluderet i dit feed.
Da det stadig ikke vides præcis hvilken betydning de gratis eksponeringer i Google Shopping får, eller hvordan det præcist kommer til at se ud, vil jeg anbefale dig at køre på med Google Shopping-annonceringen. Google nævner ikke, at annoncerne bliver fjernet – og det er også højst usandsynligt, at det skulle ske, eftersom det er en stor del af Googles egen omsætning.
Hvis du ikke annoncerer med Google Shopping nu, men har en webshop, vil jeg anbefale dig, at oprette et Merchant Center. I dit Google Merchant Center kan du uploade dit produktfeed, som sender billeder og informationer om dine produkter til Google. Så kan du nå at blive klar til når Google Shopping bliver gratis i Danmark.
Begynd allerede nu at undersøge om din webshop-udbyder kan hjælpe dig med et feed, som du skal bruge til Google Merchant Center.
Du bør også overveje om du skal i gang med at annoncere på Google Shopping. Rigtig mange webshops får markant bedre resultater med Google Shopping kontra de “traditionelle” søgekampagner i Google Ads. Typisk ser vi, at de søgekampagner der ikke tidligere har været rentable, bliver en guldmine med den rette opsætning i Google Shopping.
Hvornår det kommer til Danmark? Hvordan er fordelinger af betalte vs. gratis resultater i Google Shopping? Behøver jeg så ikke at annoncere? Bliver annonceringen så dyrere?
Der er mange gode spørgsmål, hvor vi endnu kun kan gætte på svarene. Det er stadig meget tidligt i forløbet og alt kan nå at ændre sig markant. Personligt tror jeg, at vi skal væbne os med lidt tålmodighed og se hvordan det arter sig i de lande, hvor de gratis eksponeringer rulles ud først. Google får store dele af deres omsætning fra annoncerne, så jeg tror ikke, at vi får alt foræret.
Alt i alt tror jeg på, at du som annoncør får endnu bedre resultater med annonceringen. De potentielle kunder der blot browser rundt, bliver fremover måske ikke længere eksponeret for dine annoncer og du kan altså bruge dit markedsføringsbudget bedre.
Hos GenieWords følger vi udviklingen tæt, så vores kunder er klar til at drage nytte af de gratis placeringer.
]]>Livestreamen blev afholdt mandag d. 30. marts. Størstedelen af landets små virksomheder havde på daværende tidspunkt dealet med en styrtdykkende omsætning i to uger. Stemningen var blandet – et mix af panik og en uigennemtrængelig vilje til at holde sin forretning på benene. Der var, og er stadig, brug for at landets virksomheder tænker fuldstændig anderledes, for at komme ud af krisen med skindet på næsen.
Martin Thorborg var med i livestreamen. Han råder alle til at kigge på hvilke faste omkostninger, man kan skære ned på, samt at se på hvilke nye initiativer der kan være med til at fremtidssikre sin forretning. Som han sagde: “Alt hvad du plejer – væk med det. Nu er du tvunget til at tænke alt igennem og tænke nyt og kreativt”.
Det vi har været vidne til siden lockdown d. 11. marts er uden tvivl en katastrofe i dansk erhvervsliv – og i hele verden. Livsværk vakler og drømme slukkes. Men kigger vi på kreativiteten, så er der virkelig nogen der formår at vende modvind til medvind.
Det er dén kreativitet vi skal dykke ned i i dette blogindlæg. Hvis disse mennesker havde et soundtrack – så skulle det være dette her. Mit ønske er, at disse historier skal være med til at puste til din fighter ånd.
Oplevelsesbranchen bløder. Ifølge Dansk Erhverv har branchen i gennemsnit mistet 81% af deres omsætning pga. Coronakrisen. Den første case er et eksempel på en virksomhed, der har pivoteret deres forretning på under 8 dage.
Ticketbutler er et startup, som leverer tekniske løsninger til event-arrangører. På bare én uge tabte de 90% af deres omsætning, som følge af forbuddet mod større forsamlinger. Men under et dystert krisemøde opstod der en ny lysende idé – Event Online.
Med Event Online kan man tilmelde sig online events der livestreames, så man kan deltage aktivt hjemmefra. Konceptet for Event Online er simpelt: Inden eventens start får gæsten leveret en pakke til sin hoveddør. Med pakkens indhold kan du aktivt deltage i eventet mens facilitatoren streames live. Du kan f.eks. købe billetter til en robot-workshop, en workshop med Flying Superkids, en kaffesmagning, hvor du bl.a. møder kaffebonden i Nicaragua, og du kan bage brød med Gorm fra Gorms pizza.

I midten af København ligger der et træningsstudie, der drives af to ildsjæle. I Cramers Studie tilbyder de teamtræning, personlig træning og mor/barn træning. Fra en dag til en anden måtte de lukke studiet ned og vinke farvel til omsætning og vækst på ubestemt tid.
Men hvad gør man, når ens loyale medlemmer stadig har brug for at holde Corona-kiloen for døren? Man træner dem alligevel – hjemmefra! Hvor man som medlem før havde muligheden for at gemme sig nede i bagerst i træningslokalet, er der nu fuldt fokus på hvert eneste medlem, mens de sveder sig igennem dagens workout.
Marie Louise Cramer udtaler:
“Til daglig driver jeg Cramers Studie med min mand – et træningsstudie beliggende på Esplanaden i København. Regeringen valgte at lukke vores virksomhed fra den ene dag til den anden, hvilket har tvunget os til at tænke kreativt og i nye baner.
Vores virksomhed blev lukket, og alle ansatte blev sendt hjem med løn. Velvidende at vi ikke haft haft nogen anelse om, hvornår vores træningsstudie kan åbne igen, valgte vi at tilbyde gratis virtuel træning til vores medlemmer. Vi har både kørt virtuelle træninger med vores Teamtræning-, mor/barn- og gravidhold.
Jeg er absolut ikke fan af virtuel og dermed distanceret træning, men det fungerede under omstændighederne rigtig godt. Vores medlemmer har tilmed været meget optimistiske omkring træningen. Det er naturligvis svært at opnå den samme ‘teamspirit’, som vi har i Studiet, men det har fungeret overraskende godt. Medlemmerne har fået bevæget sig – og vi har ‘set’ hinanden via video træningssessionerne.
Idet øjeblik vi fik grønt lys fra myndighederne for at køre udendørstræning, valgte vi at fokusere på dette. Min mand og jeg kører i denne periode udendørstræning for vores medlemmer, og den virtuelle træning er dermed sat på pause.
Jeg har dog fået et helt nyt syn på den virtuelle verden og de muligheder, de giver. Jeg arbejder pt på nogle koncepter, som jeg håber at kunne præsentere indenfor nærmeste periode.”
Her er et screenshot fra Marie Louise Cramers Instagram story:

Vi bliver i workout-genren. For Britt Ziwes har grebet træningsmulighederne anderledes an, hvilket har fordoblet hendes omsætning siden lockdown lukkede alle Britts vanlige aktiviteter ned. Britt er yogalærer, yogaterapeut og indehaver af Prana-Yoga, Senior-Yoga og Kontor-Yoga.
I Facebookgruppen Yoga Live streamer Britt yoga-sessioner gratis for hendes eksisterende kundebase og andre interesserede. Hun har fået god vind i sejlene, og har samlet over 2.000 medlemmer i gruppen – medlemmer, som nu kender hendes navn og yoga-stil. Derudover har hun udviklet Prana-Yoga Online, hvor man for et lille beløb kan få adgang til hendes yoga-videoer i en sammenklippet version.
Britt fortæller: “Jeg er selv overrasket over, hvor godt det er gået. Jeg havde allerede inden covid-19 taget tilløb til at skulle lave noget online, men at det skulle være engang efter sommerferien, når jeg havde haft tid til at forberede materiale og redigere nogle flotte videoer. I stedet bliver jeg pga krisen nødt til at skulle tænke hurtigt. Jeg gad i hvert fald ikke at sidde på mine hænder og vente på en hjælpepakke. Så jeg begyndte at gå live på Facebook, hvor jeg underviste folk i yoga hjemme i deres stuer. Det må man sige er blevet taget pænt imod. Jeg har fordoblet min omsætning under coronakrisen – uden at forlade mit hjem og med min lille søn hjemme. Det synes jeg er ret fantastisk. Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Indlæringskurven ift teknik har været super stejl, og selvfølgelig er det grænseoverskridende at se sig selv på video og så endda live, hvor intet kan redigeres væk, men jeg har indset, at hvis jeg skal ud til et større publikum, så er jeg nødt til at være synlig. Jeg er i hvert fald ikke færdig med online yoga.”

Landets terapeuter kæmper en hård kamp. Især dem som yder en service, der normalt kræver fysisk berøring. Borg Fysioterapi har fundet en vej til at opretholde deres kundetilgang på en række serviceområder. Når man booker en tid online, får man et Zoom-link, man betaler med MobilePay, og så er man i gang. De kører bl.a. Ugentlige fællestræninger for ryg- og skulderhold.

Benedikte har en webshop hvor hun sælger spiritus. Pga. Corona-karantænen er hun begyndt at afholde virtuelle smagninger. Motivationen for at starte de virtuelle smagninger var, at holde forretningen kørende. Ligesom mange andre, oplevede Benedikte et drastisk dalende salg, da lockdown trådte i kraft. Efter de virtuelle smagninger er ordrerne væltet ind. Til den første smagning solgte de 285 smagekasser. Som Benedikte siger: “Man skal ikke være bange for at handle på de skæve og skøre tanker, især ikke i disse tider, fordi folk er klar på at prøve noget nyt, fordi der skal ske noget.”
Se videoen med Benediktes historie her:

Det er nemt at få lockdown-stress, når arbejdet skal passes, mens børnene løber rundt i ren kedsomhed. En times pause fra sit afkom er pludselig i høj kurs. Det ved musikundervisning.dk heldigvis. De tilbyder normalt 1:1 musikundervisning i fysiske rammer, men har under Corona-krisen fundet en ny måde at køre undervisningen videre på – online selvfølgelig. Det er ikke nødvendigvis en forringelse af undervisningen, men en ny måde at give en god oplevelse på. Forestil dig, at din underviser kan vise dig YouTube-klip af fede guitar-riffs til at motivere dig til at øve, øve, øve, selv efter undervisningen er overstået.
Her er et screenshot fra sådan en type undervisning:

Det kan være en gave for nogen at arbejde hjemmefra, mens andre kæmper med at holde energien og motivationen oppe. Fællesskabsfølelsen med vores kollegaer kan være svær at mærke, når vores smalltalk ved kaffeautomaten er suspenderet på ubestemt tid. Fredagsbaren har til gengæld fundet sin vej gennem Coronakrisen – den er selvfølgelig blevet virtuel.
Det er en tendens, som cocktail-virksomheden Nohrlund har brugt til deres nye koncept: Den virtuelle fredagsbar, med muligheden for at bestille cocktailpakker til de virtuelle fredagsbarer, som sendes direkte til medarbejdernes hjemmekontorer, men en lille personlig hilsen.

Nu er spørgsmålet hvordan du kan tænke kreativt i din forretning.
Tag udgangspunkt i din kundeoplevelse: Hvad efterspørger kunderne? Hvordan interagerer de med din virksomhed normalt? Hvordan kan du gøre det digitalt?
Del gerne hvis du har andre eksempler på kreative forretningsmæssige påfund under Coronakrisen.
]]>Det er nu din kreativitet og omstillingsparathed skal på overarbejde, hvis du skal stå på dine ben efter den her krise.
Din redningsplan ligger lige foran dig: Internettet! Ja, vores verden er hærget af en virus, men for en gangs skyld er det ikke en, der smitter din computer (Morbid joke – jeg beklager). Vores smartphones har i forvejen isoleret os fra at være fysisk tilstede – det er din virksomheds held i denne krise, at vi som forbrugere er enormt digitale.
Landets webshops har kronede dage. Se bare Nemlig.com torsdag d. 12. marts:

Landet er rykket indendørs. Det betyder, at vi har god tid til at forholde os til os selv, vores omgivelser og vores behov.
Måltiderne skal stadig indtages. Tagrenderne skal rengøres. Parforholdet skal plejes (eller overleves). Træningen skal gennemføres hjemme på stuegulvet. Ungerne skal have undervisning. Vores feed på Instagram og Facebook skal scrolles igennem utallige gange. Alt imens vi går på arbejde fra vores nyetablerede hjemmekontorer.
Vores behov bliver ikke mindre af, at vi nu sidder hver for sig. Men hvad der kan gøres fra en computer, vil blive gjort fra en computer.
Derfor kan denne alvorlige situation også være en stor mulighed for din virksomhed, hvis du formår at tilpasse dig den ændrede adfærd. Bare fordi du ikke har en webshop betyder det ikke, at du skal vinke farvel til din omsætning.
Til dig med en virksomhed der allerede har en online tilstedeværelse og en digital strategi: Fortsæt med det. Du er et kvantespring foran de virksomheder, der i forvejen halter bagud med deres digitale strategi.
Til dig med en virksomhed der ikke har en digital strategi endnu: Kom i gang nu! Det har altid været en investering i din virksomheds fremtid. Nu er det en investering i din virksomheds overlevelse.
Jeg kommer med inspiration til, hvordan du kan gøre dette senere i blogindlægget.
I GenieWords har vi de sidste par dage siddet på første parket til at opleve, hvordan landets mindste virksomheder tilpasser sig den nye situation, når det kommer til at markedsføre sig online.
Annoncering på Facebook er blevet 20-30% billigere. Udviklingen skyldes en blanding af:
Webshops skruer op for deres annoncebudgetter for at nå ud til flere potentielle kunder.
Restauranter tilbyder takeaway.
Konsulenter, behandlere og terapeuter går fra at møde deres klienter ansigt til ansigt til nu at yde den samme service online.
Yoga-instruktører, personlige trænere, fitnesscentre tilbyder træning online.
Du kan gøre det samme. Her er eksempler på hvordan du gør det:
For konsulenter, der ikke er afhængige af fysiske møder, er der ét åbenlyst svar: Videomøder. Google Hangouts er et gratis og nemt værktøj til at møde dine kunder online.
Er du terapeut, og har du allerede booket konsultationer i din kalender? Tilbyd dine klienter at I gennemfører mødet virtuelt eller telefonisk. Tilbyd dem 10% i rabat hvis du er nervøs for, at de aflyser helt.
Terapeut Booking er landets største bookingsystem til selvstændige behandlere. De har netop lanceret videomøder i deres system – og det er gratis at bruge. Det betyder, at du med få klik kan møde dine klienter sikkert online. På få timer efter Terapeut Booking lancerede funktionen havde 200 danske klinikker installeret app’en med videomøder, og er allerede godt i gang med at bruge det. Her er et opslag fra deres Facebookside tirsdag d. 17. marts:

Har du allerede et bookingsystem, du er glad for, så kan du stadig bruge videomøder som terapeut. Google Hangouts er nemt og gratis at bruge. Du inviterer din klient til Google Hangouts med klientens mail, og så modtager din klient et link til videomødet på mail. Så er du i gang.
Er du personlig træner eller yoga-instruktør? Overvej hvordan dine klienter kan fortsætte træningen derhjemme, og stadig få gode resultater. Det er lykkedes for platformen Nordic Hiit, der tilbyder konditionstræning, styrketræning, yoga- og løbetræning online.
Jeg ved det – du har ikke tid til at bygge en app. Men derfor kan du stadig komme i gang med at tilbyde online træning hurtigt. YouTube og Facebook er to gode løsninger til at livestreame. På YouTube kan du nemt planlægge livestreams, hvis du vil streame til flere mennesker på samme tid.
Hvis du ejer en restaurant eller en café, så er der ingen tvivl om, at din omsætning bløder lige nu. Mens regeringen gør alt hvad de kan, for at holde hånden under branchen med økonomisk hjælp, så er der stadig noget du kan gøre.
Når vi kigger på udviklingen inden for søgninger på takeaway, så har tendensen været stigende siden d. 11. marts:

Hvis du gerne vil i gang med at tilbyde takeaway, så hjælper booking-systemet Superb i øjeblikket restauranter med dette gratis – og de har dansk support.
Både nye og eksisterende kunder bruger din hjemmeside. Opdater din hjemmeside til at informere om, at du tilbyder din service online. Eftersom dette er en væsentlig information det næste lange stykke tid, så bring det op i den øverste bjælke på dit website.
Husk at opdatere din prisside, hvis du tilbyder et godt tilbud på online service.
Hvis du ikke allerede har en hjemmeside, så skal du i gang. Din hjemmeside kan blive din bedste sælger.
Du ejer dit nyhedsbrev. Det betyder, at du med sikkerhed ved, at dine nyhedsbreve når ud til alle, der er tilmeldt. Det er desværre ikke samme historie, når det kommer til sociale medier. Ikke desto mindre, skal du aktivere alle dine kanaler til at informere om, hvorledes du tilbyder din service online.
Efterspørgslen efter din service er derude. Den kommer til udtryk på Google. Med Google Ads kan du komme frem øverst på Google, når nogen søger efter det, du sælger.
Hvis du allerede annoncerer med Google Ads: Opdater dine annoncer, så dine nye kunder allerede i søgeresultaterne kan se, at du tilbyder sin service online. Det kan du gøre på to måder:
Det kunne se sådan her ud:

Hvis du ikke annoncerer med Google Ads: Du kan komme i gang på få minutter (hvis du er teknisk vant) eller på få timer (hvis du er nybegynder). Vi tilbyder gratis webinarer, hvor du lærer at komme i gang med Google Ads:
Bliv ringet op af en af vores konsulenter. Vi hjælper hundredvis af små virksomheder hver eneste dag – også med at tilpasse sig denne ekstraordinære situation med en digital strategi.
Pas på jer selv og hinanden!
]]>