Svar på forurening fra pyrolyse biokul

Se link side 4: https://rgo.dk/wp-content/uploads/Pyrolysenotat_juni-2024_Raadet-for-Groen-Omstilling.pdf

Risiko for miljøfarlige stoffer i biokul fra pyrolyse processer

Der er stor forskel på biokul, afhængigt af, hvilken biomasse, temperatur og teknologi, der bruges i pyrolyseprocessen. Det er nødvendigt at tage højde for, hvis der skal sammenlignes forskningsresultater på tværs af landegrænser og produktionsmetoder. En af de ting, vi mangler viden om, er, hvilke miljøfarlige stoffer der dannes i pyrolyseprocessen, og som kan ende i biokullet. Der kan bl.a. dannes tjærestoffer (PAH’er) eller dioxiner i selve pyrolyseprocessen, afhængig af temperatur og biomasse. Derudover kan der ske en opkoncentration af ikke-flygtige tungmetaller, hvis disse er til stede i inputmaterialet, f.eks. i spildevandsslam eller i gylle. Hvis der er PFAS i den biomasse der pyrolyseres, er der også en risiko for, at PFAS-stofferne nedbrydes til andre skadelige stoffer, f.eks. andre potente klimagasser eller nogle af de 12.000 PFAS-forbindelser, der ikke måles for i dag.

Udfordringerne med miljøfarlige stoffer i biokul vil i stor grad kunne håndteres ved at sætte grænseværdier?

Jeg har været i kontakt med vores netselskab vedrørende et mindre solcelle anlæg - 3MW - og det havde en kost omkring 30000kr for en forundersøgelse.

Og herefter følger så enten betaling eller en bankgaranti når endelig aftale indgås.

Og hvor mange MWh er anlæggene så på det synes jeg ikke at man kan se nogen steder og det var da en del mere interessant.

Sjældent har man set så mange fugle på taget! Der er en hel flok!

Hvorfor i hovedstaden? - Det kan være mange steder.

Et "potentiale" betyder, at hvis man ser bort fra alle problemerne, kan man ultimativt få det til at virke!

Tidshorisonten for et sådant anlæg er ikke 10 år men 20 eller 30 år.

Endelig skal anlæggene kun køre, når der er overskudsstrøm, og så vil de køre med relativt dårlig økonomi.

Så det er en "ikke nyhed".

Billedet viser et godt dilemma,vi alle støder på med forskellig hyppighed, men hvad det har med teksten at gøre er mere end uklart.

Noget lignende kan vi også finde ud af i Danmark, men indtil videre i begrænset skala.

20 andelsboliger og et fælleshus, der har fået et engareal stillet til rådighed af kommunen: https://termonet.dk/projekter/andelsboligforening-udskifter-nedslidt-gasfyr-med-termonet-og-varmepumper/

12 lejeboliger, der bruger vejkassen til håndtering af ekstremregn, samt opvarmning og køling (Projektet vandt i 2025 den europæiske varmepumpeindustris fyrtårnspris): https://termonet.dk/projekter/termovejen-paa-vestergaardsmarken-termonet-i-hornsyld/ 

Op til 200 boliger i seks bofællesskaber, der deles om 30 km nedpløjede jordvarmeslanger: https://termonet.dk/projekter/hyllegaard-hoeje-danmarks-hidtil-stoerste-termonet/ 

Man kan også gøre det hvor pladsen er trang. Som her hvor 60 eksisterende boliger bliver forsynet fra 23 boringer på 200 meters dybde: https://termonet.dk/projekter/fjernvarmeloesning-til-vridsloesemagle-baseret-paa-termonet/ 

Der er altså gode historier fra Danmark at fortælle også!