Jeg er helt enig i dine betragtninger. Min egen "konvolutbagsidekalkulation" sagde, at et døgns forbrug på batteri er et godt sted at være. Men jeg er enig i, at mindre kan gøre det.

Det lyder som om det ikke "bare" er tale til tekst som er en kendt teknologi hvor der er klar sammenhæng mellem input og output. Der kan være et behov for renskrivning men muligheden for fejl er begrænset.

Beskrivelsen ovenfor om at den bytter om på højre og venstre lyder som om de har en LLM inde over (hvad er datasikkerheden i øvrigt i det hvis det kører cloudbaseret som der står i artiklen). 

Et af problemerne med LLM'er er at de er dårlige til detaljer; men i medicin er detaljer jo netop vigtige er det højre eller venstre side af brystet patienten har smerter? Skal der ordineres 10 eller 100mg bare fordi det ene er det mest sandsynlige er det ikke sikkert det er rigtigt for den konkrete patient.

GNOME Evolution har potentiale til at kunne erstatte Outlook på klienter.

Der er egentlig ikke så langt igen. Hvis GNOME Evolution blev piftet lidt op, fik luget ud i de værste bugs og UX-issues og samtidig opnåede feature parity med Outlook, ville det være et markant stærkere alternativ. Det ville også hjælpe, hvis brugerfladen i mindre grad gav indtryk af, at den stadig har et personligt forhold til 90’erne.

Mit største problem i daglig brug er dog ikke det visuelle, men de praktiske mangler - især booking af møderum og oprettelse af Teams-møder.

Hvis Evolution kunne fungere som en reel drop-in replacement for Outlook i den klassiske Outlook/Exchange-kombination, tror jeg, det ville gøre overgangen fra Windows til Linux-desktops i myndigheder og virksomheder væsentligt nemmere.

Kort sagt: feature parity med Microsofts produkter - og en brugerflade, der ikke ligner noget fra dengang Leif Jensen var en ung mand. (Jeg kigger også på dig, LibreOffice.)

"Vi skal beskytte staten" "Vi skal beskytte borgerne" "Vi skal beskytte børnene" etc.

Hvilket er hjørnestenen i EU chartret.

Der var engang en vision om at lave et kunstigt sprog, som kunne bruges som internationalt sprog, og der var flere forsøg inklusive Volapyk (der i dag bruges som betegnelse for uforståelig tale).  Det, der kom længst, er Esperanto, men brugen af Esperanto er dalende.  Der er nok næsten lige så mange i dag, der kan tale Tolkiens elversprog eller Klingon.

Engelsk har overtaget fransk, tysk og latin som videnskabeligt hovedsprog, så det er svært at komme udenom.  Spansk tales flere steder end fransk og tysk (omend mestendels udenfor Europa), så det ville være mit nummer to valg.   Med spansk kan man til en vis grad forstå portugisisk, italiensk, og rumænsk (de andre romanske sprog), så et evt. tredje sprog bør være anderledes og alligevel udbredt i Europa (hvilket er vigtigt for danskere, der sjældent kommer udenfor).  Svensk og norsk er tæt nok på dansk til, at man med en smule øvelse kan forstå det meste, og hvis det fejler kan stort set alle svenskere og nordmænd tale engelsk.  I Tyskland og Frankrig kan det være sværere at klare sig med engelsk, så et af de to sprog burde være det tredje.  Fransk tales i flere af deres tidligere kolonier i bl.a. Afrika, men Tysk giver også delvis forståelse af bl.a. flamsk og hollandsk.

Det er nok også et spørgsmål om hvor fortjenesten er. For et par år siden var jeg inde i en af de store kæder og så et godt tilbud på et anerkendt mærke, En sælger kom hen til mig og spurgte om jeg var interesseret i et køb. Baseret på tidligere erfaringer spurgte jeg direkte om jeg kunne købe laptoppen til den pris der stod på skiltet. Han svarede jo, men begyndte så med at jeg vel havde brug for en kontorpakke , anti-virus, forsikring ... Jeg stoppede salgstalen med at jeg kørte Linux. Det kunne være interessant hvor stor det gennemsnitlige "mersalg" er.