Gå til indhold

Seneste nyt

  1. Politiet til bilister: Læg nu den telefon

    Fyns Politi løfter endnu en gang en advarende pegefinger overfor bilister på den fynske motorvej.

    Der er for mange, der bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil, og det duer simpelthen ikke, lyder det fra politiet. 

    I et opslag på Fyns Politis Facebook-side fortæller Søren Blomgren, leder af Fyns Politis færdselsafdeling, at i løbet af to en halv time tog politiet 42 bilister med en mobil i hånden.

    Sidste fredag var det 38 bilister på tre timer.

    - Og så er det, at det går galt. Uheld sker, nogen kommer til skade, og det er en kæmpe usikkerhed for os alle sammen. Man skal lade være med det, lyder det fra Søren Blomgren.

  2. Polen opfanger russiske jagerfly over Østersøen

    Polske F16-fly har opfanget to russiske jagerfly af typen Su-30 over Østersøen.

    Det melder den polske viceforsvarsminister, Cezary Tomczyk, på X.

    - Enhver krænkelse af Polens og regionens sikkerhed vil blive mødt med en øjeblikkelig Nato-reaktion, skriver han.

    Tomczyk kommer ikke nærmere ind på, hvornår hændelsen fandt sted, eller hvor mange polske F16-fly der deltog 

    For godt to uger siden opsnappede polske F16-fly et russisk rekognosceringsfly over Østersøen, skriver det polske medie TVP World. I den forbindelse udtalte forsvarsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, at Ruslands "provokerende handlinger" var en test af Polens luftforsvarssystemer.

  3. Praksis er ny, men der er en god forklaring på, hvorfor knap en halv million børn nu modtager en årsopgørelse.

  4. Netanyahu bekræfter, at han er blevet behandlet for prostatakræft

    Rygter om Netanyahus sygdom florerede i marts måned og blev ifølge Ritzau bragt på iransk tv. (Foto: © Ronen Zvulun, Reuters/Ritzau Scanpix)

    Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, meddeler, at han er blevet behandlet for et tidligt stadie af prostatakræft.

    Det fremgår af et opslag på X.

    Her skriver Netanyahu, at han for halvandet år siden gennemgik en vellykket operation for en forstørret prostata og siden har været under rutinemæssig overvågning. I den forbindelse fandt man en "lille plet", som viste sig at være et tidligt stadie af en ondartet tumor.

    - Du kender mig. Når jeg får information i tide om en potentiel fare, vil jeg gerne adressere den med det samme, skriver premierministeren, som takkede ja til behandling.

    Det "mindre medicinske problem" er ifølge Netanyahu blevet "fuldstændig behandlet".

    Sundhedsrapportens udgivelse blev skubbet to måneder på Netanyahus eget initiativ, så Iran ikke benyttede lejligheden til at "sprede endnu mere falsk propaganda mod Israel", lyder det.

  5. Elmer Møller møder canadiske Gabriel Diallo i anden runde af ATP 1000-turneringen Madrid Open. Følg opgøret her.

  6. Skoleskak
    Skoleskak
    Skoleskak
    Skoleskak24. apr 2026

    1.260 skoleelever samlet til 'stor og fed oplevelse'

    Der er stilhed og koncentration i Grindsted, hvor 1.260 elever fra hele landet i dag er samlet til landsfinalen i Skolernes Skakdag. Her skal de dyste om titlen som ’Årets Skakskole 2026’ og præmier for 50.000 kroner. Landsfinalen er afslutningen på Skolernes Skakdag, der i februar satte rekord med 61.862 deltagende elever på tværs af 363 skoler.vis mere
  7. Mette Frederiksen har diskuteret hjemsendelser med den syriske præsident

    Ahmed al-Sharaa har talt med Mette Frederiksen i dag. Her ses han med den tyske kansler, Friedrich Merz. (Foto: © Nicolas Tucat, AFP/Ritzau Scanpix)

    Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har i dag mødtes med Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, for at diskutere hjemsendelser af syrere.

    Det fortæller hun til pressen under EU-topmødet i Cypern.

    - Det er helt utroligt vigtigt, at vi holder fast i, at det at være flygtning er noget er midlertidigt. Og vi har nogle syrere, som vi behov for forlader Danmark, siger hun.

    Der er ifølge Mette Frederiksen tale om en fortsættelse af den dialog, som nu fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), indledte i slutningen af sidste år under sit besøg i Syrien.

    - Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men det er klart, at når jeg vælger at bruge noget af tiden i dag på at tale direkte med den nye syriske leder, så er det fordi, det her har en meget, meget høj prioritet for Danmark, siger hun.

  8. Anna Libak finder det udmattende at skulle lave en tre retters menu til gæster, selv om hun ser madlavning som en kærlighedserklæring.

  9. Her i bloggen får du seneste nyt fra dansk og international fodbold i dag.

  10. Rusland og Ukraine udveksler 386 krigsfanger

    I dag er henholdsvis 193 russiske og 193 ukrainske krigsfanger blevet udvekslet.

    Det rapporterer det russiske forsvarsministerium ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter også udvekslingen i et opslag på X.

    - Det er vigtigt, at der finder udvekslinger sted, og at vores folk vender hjem. Jeg takker alle, der arbejder for at gøre disse udvekslinger mulige, lyder det fra Zelenskyj.

    Ifølge Tass befinder de 193 russiske soldater sig i Hviderusland, hvor de modtager "den nødvendige psykologiske og medicinske hjælp", inden de vil blive transporteret til Rusland til videre behandling og rehabilitering.

    USA og De Forenede Arabiske Emirater spillede begge en rolle i tilblivelsen af fangeudvekslingen, melder Tass.

  11. Polens premierminister betvivler nu, om USA vil komme Europa til undsætning i tilfælde af et russisk angreb.

  12. Politiet efterlyser mand mistænkt for skyderi i Sunds

    Midt- og Vestjyllands Politi har her til eftermiddag delt navn og foto på den mand, som politiet mener stod bag et skyderi i går middag i byen Sunds.

    Efterlysningen er lagt ud på Politi Update.

    Der er også delt en beskrivelse af manden, som ifølge politiet er 26 år gammel, omkring 180 centimeter høj, mørk i huden og har dreadlocks.

    Politiet opfordrer til at ringe 114, hvis man ser vedkommende eller har en idé om, hvor han kan være.

    En 24-årig mand blev ramt under gårsdagens skyderi. Han meldes uden for livsfare.

  13. Indland
    Indland
    Indland
    Indland24. apr 2026

    Borgermøde slår hul på debat om strømslugende datacentre

    Planer om et nyt gigantisk datacenter i Holbæk, der skal bruge seks gange så meget strøm som hele kommunen i dag, skaber bekymring blandt flere borgere. Det er første gang, at spørgsmålet er blevet taget op til et borgermøde, og der er endnu ikke taget nogen endelige beslutninger.vis mere
  14. Storbritannien melder ud om Falklandsøernes suverænitet efter lækket mail

    Suveræniteten over Falklandsøerne i den sydlige del af Atlanterhavet ligger hos Storbritannien.

    Det siger en talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge det britiske medie BBC.

    - Falklandsøerne har i stor stil stemt overvældende for at blive en del af Storbritanniens oversøiske territorium, og de har altid stået bag øboernes ret til selvbestemmelse og det faktum, at suveræniteten forbliver hos Storbritannien, lyder det.

    Udmeldingen kommer, efter at det i en lækket intern mail fra USA's forsvarsministerium, som nyhedsbureauet Reuters og mediet Politico har set, er blevet foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status som en af flere mulige måder at gengælde de Nato-allieredes manglende støtte i krigen mod Iran.

    DR har ikke set mailen.

  15. Udland
    Udland
    Udland
    Udland24. apr 2026

    Tornadoer hærger Oklahoma

    Mindst 10 personer er kommet til skade, efter tornadoer har hæget den nordlige del af den amerikanske delstat Oklahoma. Der er især gået ud over byen Enid, hvor der er sket omfattende ødelæggelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.vis mere
  16. Her får du de fire gode råd til at passe godt på bisserne mellem tandlægebesøgene.

  17. Anders Behring Breivik søger igen om prøveløsladelse

    For tredje gang anmoder nordmanden Anders Behring Breivik om at blive løsladt fra fængslet.

    Det oplyser hans advokat, Øystein Storrvik, til Aftenposten.

    - Vi har indgivet en anmodning om prøveløsladelse på hans vegne. Han har ret ifølge loven til at få risikoen for recidiv (tilbagefald, red.) vurderet af retten, siger advokaten.

    47-årige Breivik, der sidste år skiftede navn til Far Skaldigrimmr Rauskjoldr af Northrik, har siddet i isolation siden august 2012. Her han blev idømt 21 års fængsel for terrorangrebene på regeringskvarteret i Oslo samt øen Utøya, hvor han dræbte 77 personer i juli 2011.

    Breivik har tidligere fået to anmodninger om prøveløsladelse afvist af retten.

  18. Teatre fra 17 lande byder på 140 forestillinger hen over weekenden

    Beatbox-gruppen Freestyle Phanatix åbnede Klapfestivalen på Kolding Bibliotek. (Foto: © Peter Frandsen Siggaard, DR)

    Det er intet mindre end verdens største festival for børneteater, der finder sted i Kolding i weekenden.

    Teatre fra 17 lande gæster byen, og de over 140 forestillinger er gratis - man skal dog booke billet på forhånd.

    Det er Teatercentrum Danmark, der står bag Klapfestivalen, der også tjener som en slags messe, hvor man viser sig frem, siger festivalleder Dorthe Skøtt Bebe.

    - Vi kan både se forestillingerne og vidensdele med hinanden, og så kan vi ikke mindst møde en masse børn og unge. Samtidig møder vi de voksne, som køber scenekunst ind til skoler, kulturhuse, biblioteker og teatre, siger hun.

  19. EU-topmøde
    EU-topmøde
    EU-topmøde
    EU-topmøde24. apr 2026

    Tusk i akavet møde: Lettet over, at der ikke er 'russere i lokalet'

    Der er EU-topmøde i Cypern, hvor Ungarns afgående og prorussiske premierminister, Viktor Orbán, har meldt afbud. Det glæder Polens premierminister, Donald Tusk, som fortæller, at han er lettet over, at der ikke længere er ”russere i lokalet”. Orbans udenrigsminister er blevet beskyldt for at dele information fra EU-møder med Rusland. I samme øjeblik kommer Slovakiets premierminister, Robert Fico, forbi, hvilket fører til en lidt akavet hilsen. Fico har nemlig også gjort tilnærmelser til Rusland.vis mere
  20. Danskere indsamlede 35,5 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse

    Under landsindsamlingen i søndags lykkedes det at samle 35,5 millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde. 

    Det viser optællingen i dag, skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

    Frivillige gik på gaden landet over med indsamlingsbøsser, og resultatet er stort set det samme som sidste år. 

    - Jeg er meget rørt og også stolt over den store opbakning, befolkningen har vist i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

    Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige. Foreningen er derfor afhængig af donationer og frivillige indsatser, lyder det i pressemeddelelsen.

  21. Det er væltet ind med mails fra kvinder, der fortæller, hvad de synes er attraktivt hos mænd.

  22. 24-årig kvinde sigtet efter skyderi nær Herning

    Efter et skyderi i Sunds nær Herning i går, hvor en person blev ramt og kørt til behandling på hospitalet, er en 24-årig kvinde nu sigtet for medvirken til drabsforsøg. Offeret er uden for livsfare. 

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

    Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 ved Retten i Herning, hvor anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre.

    Politiet vil derfor på nuværende tispunkt ikke give flere oplysninger om hendes formodede rolle i sagen. Det fremgår ikke, hvordan den 24-årige forholder sig til sigtelsen. 

    Udover meldingen om anholdelsen er politiet ude med en efterlysning af en rød VW Up, som blev set i området i går. 

  23. Vejrfænomenet El Niño forventes at ramme snart

    Når kalenderen siger maj, forventer FN's meteorologiske organisation, World Meteorological Organization (WMO), at vejrfænomenet El Niño begynder at sætte ind.

    El Niño betyder blandt andet, at vi ser højere globale temperaturer og ændringer i nedbørsmønstre.

    Når havoverfladetemperaturen ved Ækvator varierer med mere end 0,5 grader over gennemsnittet, er der tale om en El Niño, og det er netop stigende havtemperaturer, der får WMO til at advare om, at El Niño kan være på vej.

    Ifølge DR Vejret kan der i år være tale om, at vi får en såkaldt Super El Niño, fordi prognoserne tyder på, at havtemperaturen vil afvige med mere end to grader.

  24. Indland
    Indland
    Indland
    Indland24. apr 2026

    Overskydende skat 'Det varmer på et godt sted lige nu'

    Fra i dag begynder Skattestyrelsen at udbetale overskydende skat for 2025 til danskernes NemKonto, og mange har allerede planer for pengene.vis mere
  25. Herning Blue Fox kan i aften stoppe 14 års mesterskabstørke, når de møder Herlev i finaleseriens fjerde opgør.

  26. Salg til Rusland sker angiveligt gennem uautoriserede forhandlere eller privatpersoner, skriver hifigiganten.

  27. Tidligere nyhedsdirektør i DR har fået nyt job

    Sandy French, der tidligere var nyhedsdirektør i DR, har fået nyt job.

    Fra 1. juni skal hun være politisk direktør i fagforbundet Lederne, fremgår det af en pressemeddelelse.

    Sandy French blev afskediget som nyhedsdirektør i oktober sidste år efter otte år på posten. Det skete som led i organisationsændringer i hele DR.

    Beslutningen om at sige farvel til French blev dog også taget i kølvandet på en sag, som Frihedsbrevet havde afdækket, hvor Sandy French i flere år havde kørt i taxa mellem sit hjem og arbejdspladsen i DR Byen på DR's regning. Det stemte ikke overens med DR's retningslinjer, lød det dengang.

  28. Kapsejlads
    Kapsejlads
    Kapsejlads
    Kapsejlads24. apr 2026

    Skål og godmorgen! Festen er i fuld gang i Aarhus

    30.000 morgenfriske unge mennesker er samlet i Universitetsparken i Aarhus til den traditionsrige kapsejlads. Det gælder om at komme tidligt – faktisk ofte midt om natten – for at få en af de gode pladser til Nordeuropas største studenterarrangement. Her skal 14 udvalgte festforeninger og fredagsbarudvalg fra videregående uddannelser kæmpe om trofæet 'Det Gyldne Bækken'.vis mere
  29. Mand varetægtsfængslet for at tvinge AaB-jakke fra fan

    En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet frem til 19. maj for med vold at tvinge en AaB-jakke fra en 26-årig fodboldfan i Aarhus.

    Det oplyser Østjyllands Politi.

    Overfaldet skete natten til søndag på Lille Torv i Aarhus, hvor Aarhus Fremad tidligere havde spillet en kamp i Aalborg mod netop AaB. Her skulle manden ifølge politiet have slået, nikket skaller og frataget den 26-årige fodboldjakken.

    Den 21-årige er først og fremmest sigtet for røveri og derudover for at have ydet ulovlig tvang i forbindelse med en sportsbegivenhed, som er en ny bestemmelse i straffeloven.

    Den 21-årige nægter sig skyldig og har kæret fængslingen. Dermed skal Vestre Landsret også vurdere fængslingen.

    Politiet leder fortsat efter to andre gerningsmænd i sagen.

  30. Tv-serien 'Miami Vice' kommer igen på det store lærred

    Den ikoniske tv-serie 'Miami Vice' bliver endnu en gang til en film.

    Det skriver det amerikanske medie Variety.

    Optagelserne begynder senere i år, og filmen, der får titlen 'Miami Vice '85', får efter planen premiere 6. august 2027.

    Oscar-vinder Michael B. Jordan skal spille karakteren Ricardo 'Rico' Tubbs, mens Austin Butler skal spille James 'Sonny' Crockett.

    Tv-serien 'Miami Vice' kørte over skærmen i USA i 80'erne, og i 2006 blev den filmatiseret første gang. Her spillede Colin Farrell og Jamie Foxx de to hovedroller.

  31. Den årlige rapport om kriminalstatistik i Tyskland viser en stigning i anmeldelser om voldtægt og seksuelle overgreb.

  32. Væbnet røveri i Lagkagehuset - politiet søger vidner

    Politiet rykkede i morges ud til Lagkagehuset i Rødovre, hvor en bevæbnet gerningsmand har udført et røveri. 

    Gerningsmanden fik under trusler med pistol udleveret et endnu ukendt pengebeløb, skriver Københavns Vestegns Politi, der fik anmeldelsen klokken 06.53. 

    - Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen. Gerningsmand flygtede fra stedet til fods og beskrives som mand, cirka 50 år, hvidt skæg og løst tøj, lyder det på Politi Update.

    - Vi hører meget gerne fra vidner, der eventuelt har observeret gerningsmanden i område.

  33. Birkepollen-barometer i rødt efter solrig uge

    For de mange tusinde danskere, der lider af pollenallergi, er det nogle hårde dage for tiden.

    Birkepollen-sæsonen startede for tre uger siden, og forårsfornemmelserne med sol og varme den seneste uge har givet ekstra gode betingelser for pollenudledningen, skriver Astma-Allergi Danmark, der monitorerer situationen.

    - Vi får rigtig mange henvendelser i vores telefoniske rådgivning fra danskere med høfeber og astma, der oplever symptomer som rindende øjne, løbende næse, træthed, vejrtrækningsbesvær og hoste. Og de høje pollental ser ud til at fortsætte, siger  Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark, i en pressemeddelelse.

    Når pollentallet er over 100, er det højt, lyder det. I det seneste døgn har det været 562 i Østdanmark og 126 i Vestdanmark, ligesom pollentallet er rødt i barometeret på organisationens hjemmeside for de næste dage.

  34. Fredag er sidste dag med lunt forårsvejr, inden en koldfront i weekenden passerer Danmark.

  35. Butikssalget steg i marts

    Danskerne købte mere i detailhandlen i marts sammenlignet med februar.

    Tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede detailsalg steg med 2,5 procent, når man korrigerer for sæson, inflation og antal handelsdage.

    Det kolde vintervejr i februar kan have bidraget til, at flere udskød deres indkøb til marts, hvor der var fremgang i syv ud af otte branchegrupper ifølge Danmarks Statistik.

    Det eneste, der ifølge Danmarks Statistik skiller sig ud, er kategorien 'tankstationer med flydende brændstof' med et fald på 6,2 procent, hvilket sandsynligvis skyldes de stigende brændstofpriser efter krigen i Mellemøsten.

    De varegrupper, der er steget mest, er blandt andet 'detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker' og 'detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv'.

  36. Udland
    Udland
    Udland
    Udland24. apr 2026

    Ukrainske landrobotter har indtaget russisk position

    For første gang nogensinde har militære robotter nedkæmpet en gruppe soldater og indtaget deres position. Ukrainske fjernstyrede landdroner har været i direkte kamp med russiske soldater og har vundet. Ifølge ukrainerne har de ubemandede landdronerobotter deltaget i 22.000 missioner alene i de forgange tre måneder. Er det fremtidens krig?vis mere
  37. En person anholdt efter skudepisode i midtjysk by

    Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en person med tilknytning til en skudepisode, der fandt sted i Sunds nord for Herning i går.

    Vedkommende forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

    Ved episoden blev en 24-årig mand ramt af skud ved en lejlighed i byen. Han blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset og er uden for livsfare.

    Politiet er fortsat på udkig efter vidner eller andre med viden om hændelsen. Umiddelbart er det politiets opfattelse, at gerningspersonen og den forurettede kendte hinanden i forvejen.

    Af hensyn til den videre efterforskning har politiet i øjeblikket ikke yderligere oplysninger.

  38. Ifølge USA's justitsministerium var soldaten involveret i 'planlægningen og gennemførslen' af den militæroperation, hvor Venezuelas tidligere præsident blev taget til fange.

  39. Mindst 35.000 børn og unge venter lige nu længere end anbefalet på at få en tid i den kommunale tandlægestol.

  40. Politisk flertal vil forbyde etablering af nye hoteller i indre København

    Det er godt, at der kommer turister til hovedstaden, men hotellerne, hvor de skal bo, skal spredes ud over hele byen og ikke kun være i det indre København.

    Det mener et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation bestående af SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og De Konservative. Med et nyt forslag vil partierne sætte en stopper for, at der etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By, lyder det i en pressemeddelelse.

    Frygten er, at området ellers bliver en "turistkulisse uden liv og hverdagssjæl", siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

    De fire partier sidder på 38 ud af 55 mandater i Borgerrepræsentationen, og forslaget skal behandles 30. april.

  41. Unge må ifølge forslaget komme på sociale medier, det år de fylder 16.

  42. To dræbt i russisk droneangreb i Ukraine

    Et russisk droneangreb i nat i den ukrainske havneby Odesa har dræbt et ældre ægtepar og såret mindst 14, oplyser ukrainske myndigheder ifølge Reuters.

    Angrebet ramte flere etagebygninger og blandt andet den lejlighed, hvor de to boede.

    - Et ægtepar, begge på 75 år, blev dræbt i nattens angreb, skriver Serhij Lysak, lederen af den lokale militæradministration, på Telegram.

    Han skriver, at 14 mennesker blev såret i angrebet, mens tallet ifølge beredskabsmyndighederne er 15. 

    Over 140 ansatte i redningstjenesten blev indsat på de ramte områder.

    Odesa har mange gange i løbet af krigen været mål for angreb. Tidligere i april blev mindst ni mennesker dræbt i Odesa, skriver Ritzau.

  43. Fra juni 2026 skal det danske herrelandshold i fodbold finde en ny assistenttræner.

  44. Spritnye, sanktionerede højtalere og hovedtelefoner kan købes i både fysiske butikker og på internettet, viser kortlægning.

  45. Trump 'taler mere for Storbritannien end prins Harry gør', siger han efter Ukraine-tale

    Prins Harry holdt tale i går på Kyiv Security Forum. (Foto: © Stringer, EPA/Ritzau Scanpix)

    Den britiske prins Harry, som ikke længere arbejder for det britiske kongehus, holdt i går en tale på en sikkerhedskonference i Ukraines hovedstad, hvor han blandt andet talte om USA.

    - Dette er et øjeblik for amerikansk lederskab, et øjeblik for Amerika, til at vise, at det kan overholde sine internationale traktatforpligtelser – ikke af velgørenhed, men ud fra sin egen vedvarende rolle i global sikkerhed og strategisk stabilitet, sagde prins Harry ifølge The Guardian.

    Og det har fået præsident Trump til at understrege, at prins Harry ikke taler på Storbritanniens vegne. 

    - Jeg tror, ​​jeg taler mere for Storbritannien end prins Harry gør. Men jeg sætter stor pris på hans råd, siger Trump ifølge The Guardian.

  46. Knap fire millioner personer skal have overskydende skat retur. Det svarer til, at der i gennemsnit udbetales knap 6.700 kroner per borger.

  47. Trump truer Storbritannien med told efter planer om tech-skat

    Hvis Storbritannien fortsætter med at gennemføre målrettede teknologiafgifter på virksomheder som Apple, Google og Meta, så vil USA svare igen med en "stor toldafgift". 

    Det siger Donald Trump ifølge Reuters under et arrangement i Det Hvide Hus. 

    - Hvis de ikke dropper skatten, vil vi sandsynligvis pålægge Storbritannien en stor toldafgift, siger præsidenten. 

    Storbritannien indførte ifølge Ritzau en digital skat på to procent i 2020 målrettet it-giganterne, og den har fået kritik af både Trump og hans forgænger, demokraten Joe Biden.

    Udtalelsen fra Trump denne gang kommer forud for et besøg fra det britiske statsoverhoved, kong Charles, i næste uge.

  48. Togdriften på ulykkesramt strækning ventes genoptaget klokken 14.00 i dag.

  49. Meldingen om våbenhvilen kom stort set samtidig med, at Hizbollah angreb en israelsk landsby med raketter. Ifølge Hizbollah fordi Israel allerede havde brudt den eksisterende våbenhvile.

  50. Meta planlægger at afskedige ti procent af sine medarbejdere

    Meta - der ejer platforme som Facebook, Instagram og WhatsApp - planlægger næste måned at fyre ti procent af sine ansatte, hvilket svarer til cirka 8000 medarbejdere.

    Det skriver både Reuters og BBC på baggrund af et internt notat.

    Overfor sidstnævnte har en talsperson for Meta bekræftet de planlagte jobnedskæringer, dog uden at ville kommentere yderligere. 

    BBC skriver desuden, at den amerikanske techgigant også vil undlade at besætte tusindvis af ledige stillinger. 

    Beslutningen kommer mens Meta kaster enorme summer efter kunstig intelligens. I år ønsker selskabet at investere mellem 115 og 135 milliarder dollar (svarende til op mod 860 milliarder kroner, red.) i AI. 

    Medstifter og topchef Mark Zuckerberg har tidligere sagt, at kunstig intelligens vil komme til at gøre nogle ansættelser unødvendige og at nogle projekter, der før krævede større teams, nu begynder at kunne klares af "en enkelt talentfuld person", skriver The Guardian

    I det interne notat nævnes AI ifølge mediet ikke direkte. Her skal det blot lyde, at jobnedskæringerne kommer for at finansiere de investeringer Meta vil lave. 

    Om få dage ventes techgiganten at præsentere sit regnskab for årets første tre måneder, skriver Ritzau.

Mere fra dr.dk