
Det handler nok i stor grad om en større fleksibilitet fra min arbejdsplads… Men må nok også erkende at en stor del handler om en selvskabt livssituation. De valg jeg har taget, jobmæssigt, i sin tid uddannelsesmæssigt og hvordan jeg bor, skolevalg til børnene, fritidsaktiviteter mm. Præger jo alt sammen hvad jeg har af frihed både tids og økonomi mæssigt. I bund og grund bør jeg holde mig for at klage.









Forstår jeg, følte bare ikke helt det var det der skete i artiklen?